Hvor meget benytter man egentlig sin båd?
Jeg har siden 2002 skrevet et lille S i min kalender hver gang jeg har været ude at sejle en lille tur. Det kan være en times tid på fjorden efter fyraften eller en heldagstur i sommerferien.
Hvis vi har overnattet i båden har jeg skrevet et lille O. Samtidigt har jeg optalt weekendture.
Det er der kommet denne lille figur ud af. Som det fremgår er der som regel mere end 90 sejladsdage og over 40 overnatninger. Det var lidt sløjt i 2015, hvor vi gjorde hus i stand og flyttede i juli måned!
Båden ligger som regel i vandet omkring et halvt år, altså ca. 160-180 dage.
D.v.s. at båden mindst benyttes halvdelen af de dage, den ligger i vandet og omkring hver anden gang den er ude at sejle, overnatter vi i båden. Så det må vel siges at være ganske flot. Har DU prøvet at opgøre benyttelsen af din båd?
Der går nok også lidt sport i at slå sin egen rekord – og således blev 2017 et rekord år, idet antal sejlede sømil blev slået med 11 sømil, ligesom antal overnatninger blev slået stort. Her var vi også på en 10 ugers sommertur! Antal dage, som båden benyttes, blev dog ikke slået – men denne rekord blev slået i 2020! Det skal måske nævnes, at vi blev pensionister sommeren 2018.