Vi var nogle knægte, der startede et pigtrådsorkester i 1965 – THE ROOTS . Men da vi hørte, at der var et andet band, der hed sådan, ændrede vi navn til THE JOTS.

Jeg boede på Storegade, hvor F24-tankstationen ligger. Huset, hvor vi havde en dejlig kælder, er desværre revet ned for at give plads til en moderne tankstation.

Ole, Ove og Knud kom en dag og spurgte, om ikke jeg kunne tænke mig at være med i et pigtrådsorkester. Jeg skulle så spille på trommer. De første par gange vi øvede,  havde jeg nogle gamle gryder og grydelåg, som jeg bankede lidt på. Det foregik nede i vores kælder. Ret hurtigt købte jeg et brugt Trowa-trommesæt til godt 200 kr. Efter nogle nye skind stod trommesættet mig i under 400 kr. Der var stortromme, tam-tam, lilletromme, bækken og highhat.

Men guitaristen ville gerne spille trommer og jeg ville gerne spille guitar, så jeg byttede trommesættet væk hos Alfred Christensen og fik en 1950’s Hopf Guitar med hardcase. Se her en 1950’s Hopf Special. Min var mørk sunburst. Den kostede 500 kr., men den viste sig at være meget krum i gribebrættet, og det kneb mig at trykke strengene ned på den øverste del af gribebrættet. Derfor spillede jeg tit på trommeslagerens Egmond – en sunburst Strat-kopi.

Denne dårlige Hopf-guitar betød faktisk, at jeg en overgang blev lidt træt af at spille guitar. Så tænk, hvis man havde fået en ”rigtig” guitar, hvor strenge o.s.v. lå rigtigt! Faktisk hang der en brugt halvakustisk Gretch Tennessee Rose nede i kælderen, da jeg købte Hopf’en – men den stod til 1.700 kr. og det var en formidabel sum. Det svarede nok ca. til en månedsløn for en kontordame, og jeg var jo blot en realskoleelev. Æv, sådan én guitar ville virkelig have rykket, så jeg drømmer faktisk lidt om sådan én endnu!!

Vi fik senere lokket Joyce med til at synge, da det jo altid ser godt ud med en smuk pige i front!

Besætningen i THE JOTS var herefter:

Joyce Lauridsen (vokal)
Ole Sejr (trommer)
Ove Nielsen (rytme guitar)
Knud Kjær (bas)
Knud Kristian Wrist (leadguitar – eller single, som vi kaldte det dengang)

Da jeg gik i klasse med Joyce og Ove, har jeg disse skolebilleder fra 1967, ligesom jeg har fået et af Ole (1967) og fundet et af Knud (1970):

Vi optrådte faktisk en gang på Ungdomsgården til et eftermiddagsbal for de 10-14 årige – jo det var stort. Vi kunne ikke ret mange numre, så vi spillede dem bare 2 gange!

Vi optrådte også i en pause til et såkaldt ”Pigtrådsbal” på Harboøre Skole, hvor hovednavnet var Thyborøn-bandet, THE MUMLING BIRDS (med bl.a. Johnny Madsen) og  hvor opvarmningen var THE PROSPECTORS fra Harboøre, hvor Bjarne spillede i og var med til at organisere selve pigtrådsballet.

Her er The JOTs repertoire – så mange, som jeg kan huske:

REPERTOIRE:

Dandy                                                            (Herman’s Hermits)
Last Train to Clarksville                         (The Monkeys)
I’m A Believer                                            (The Monkeys)
If You Gotta Go Go Now                         (Manfred Mann)
Road Runner                                              (The Pretty Things – vi spillede den Instrumental)
Just Like Me                                                 (Paul Revere & The Raiders)
With A Girl Like You                                  (The Troggs)
I Can’t Control Myself                             (The Troggs)
These Boots Are Made For Walkin’  (The Lions / Nancy Sinatra)
Den Toppede Høne                                 (Instrumental) (den kunne man danse Jenka til)
Shake                                                             (The Jots)
Oh Baby, Please Don’t Cry                   (The Jots)

I efteråret 1965 flyttede min far sin virksomhed i nye lokaler på Heldumvej, og vi øvede derefter i det gamle kontorlokale (der hvor værkstedet har dæk og sådan noget stående på F24 ovenfor Vesterbjerg). Jeg kan huske, at daværende turistchef Klingenberg, der boede på Lindevej, kom og skældte os ud for at vi “spillede så højt på den radio”. Vi var meget stolte af, at han troede, at det var en radio. Det var nu ikke så højt, for vi havde kun små 10W Teisco forstærkere, da pengene var små til den slags.

Jeg kan også huske, at bassisten (der i øvrigt kom i lære som elektriker) brugte en gammel radio som basforstærker. Input-stikket i radion – de gamle 3-benede phono-stik med 2 runde i siderne og et fladt stik i midten til skærm – var skiftet ud med et almindeligt 2 benet 220 volt stik, som lige passede. Han havde imidlertid fået forbundet radions strømforsyning ind bag i radioen – og guitarledningen direkte i stikkontakten, så da han rørte ved strengene fik han et ordentligt rap over fingrene. Det kunne godt have gået helt galt, men der skete heldigvis ingenting.

Imidlertid solgte min far Storegade og vi flyttede i 1966 ud – langt ud – på Heldumvej, hvor han havde bygget nyt værksted og tilhørende parcelhus. Vi begyndte herefter at øve i et lille rum ovenpå butikken på Heldumvej, men det var nu meget småt. Så fik vi fat i et gammelt gulvtæppe, som vi rullede ud på gulvet på lageret, og så stod vi på tæppet og spillede. Det var lidt sjovt, da der var mere “rum” og dermed lidt rumklang. Men det var også lidt besværligt – og for koldt om vinteren!

Efter et par år nedlagde vi bandet ca. 1968, hvor vi gik ud af skolen – og spredtes for alle vinde.

Desværre har vi hverken optagelser eller fotos fra disse år, hvor vi havde det rigtig sjovt med at spille sammen. Jeg legede dog lidt med “Oh Baby Please Don’t Cry” i 1981 og optog på en gammel Beocord 1600 (der havde SoundOnSound) en udgave, hvor jeg havde lavet et B-stykke. Den kan man høre ved at klikke oppe på linket.